Pludseligt falder man over noget fantastisk – sådan en kedelig tv-aften hvor man slår over på Netflix. En film med navnet:
‘My octopus teacher’ – hvad er nu det for noget? Som dykker er man jo ligesom nødt til at undersøge det – og snart havner man i et undersøisk univers hvor Graig Foster gennem et år forsøger at finde sig selv efter en periode med stress og for meget arbejde – og det sker i selskab med en blæksprutte. Filmen fortæller rigtig meget om hvordan vi har distanceret os fra den naturlige verden – og hvad den ellers er i stand til at lære os om den – og om os selv.

Måske lever de fleste mennesker faktisk i et parallel univers udenfor den naturlige verden. Filmen fortæller om hvor lidt vi faktisk ved om alle de vidunderlige væsner i den verden, som vi nu er ved at ødelægge. Graig finder gennem det år. han har med blæksprutten frem til flere og flere facts. Det er en lærerig film, der kan sætte tankerne på gled – og så er den bare så smuk og en hengiven kærlighedserklæring til et fantastisk og intelligent væsen. ‘She made me feel I was part of this place – not a visitor’, siger Graig – og han er forandret for evigt. Tænk lige over det. Se den på Netflix. Her en trailer: https://www.youtube.com/watch?v=3s0LTDhqe5A %